Trin 1: Gennemfør et IP-tjek
Kontakt dit lokale erhvervshus og få et gratis IP-tjek af din virksomhed. IP-tjekket skal sikre, at der er potentiale i din virksomhed.
Når du har gennemført IP-tjekket, udsteder erhvervshuset et certifikat til din virksomhed. Det skal du bruge, når du ansøger om voucheren.
Har du allerede gennemført et IP-tjek, kan du henvende dig til dit erhvervshus og få udstedt et certifikat. Hvis det, når ordningen åbner, er mere end tre måneder siden, at du har gennemført IP-tjekket, skal du være opmærksom på, at din erhvervshuskonsulent kan stille dig en række opfølgende spørgsmål om status på din opfindelse.