PVSonline er en facilitet, der gør det muligt at søge i en database, der indeholder patenter, brugsmodeller, varemærker og design. Læs mere om de enkelte rettighedstyper - vælg type:
Retten til PVSonline
Alle rettigheder til PVSonline tilhører Patent- og Varemærkestyrelsen.
Betingelser for benyttelse af PVSonline
PVSonline må udelukkende benyttes via Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside. Kommerciel udnyttelse af PVSonline og anden benyttelse, der ligger ud over sædvanlig brug, må ikke ske uden forudgående tilladelse fra Patent- og Varemærkestyrelsen.
Indhold
Der kan være rettigheder eller oplysninger, der ikke er indgået i PVSonline, når du foretager en søgning.
Patent- og Varemærkestyrelsen bestræber sig på at sikre, at data og dokumenter i PVSonline fremstår korrekte, men påtager sig intet ansvar for korrektheden af databasens informationer. Derfor opfordres brugerne til at få bekræftet oplysningerne i PVSonline hos Patent- og Varemærkestyrelsen, inden oplysningerne anvendes i anden sammenhæng.
Skulle du som bruger opdage fejlagtige oplysninger, må du meget gerne kontakte styrelsen herom. Hvis der er uoverensstemmelse mellem oplysningerne i PVSonline og styrelsens register og sagsmateriale, skal oplysningerne i styrelsens register og sagsmateriale lægges til grund.
Opdatering
Opdatering af data og dokumenter foretages på alle hverdage (mandag-fredag). Korrespondance kan først ses, når en medarbejder hos PVS har undersøgt om korrespondancen indeholder personfølsomme eller fortrolige oplysninger. Hvis sådanne oplysninger indgår i korrespondancen, vil korrespondancen ikke fremgå af PVSonline. Opdatering og gennemgang af data foretages så hurtigt som muligt, og der går senest 4 dage, fra et dokument er blevet screenet og godkendt, til dokumentet kan ses på PVSonline. Patent-, brugsmodel- og designansøgninger overføres først til PVSonline, når de publiceres i Patenttidende eller Designtidende som offentligt tilgængelige. DK/EP patenter kan først ses i PVSonline, når de er godkendt til validering i Danmark. Varemærkeansøgninger kan ses i PVSonline hurtigst muligt efter indleveringen.
Om sikkerhed i kommunikationen
En søgning i PVSonline foregår som almindelig åben internettrafik. Der anvendes ikke nogen form for kryptering.
Tilgængelighed
PVSonline registrene vil normalt være tilgængelige hele døgnet. Dog vil der kunne ske afbrydelser, når vi gennemfører nødvendigt systemarbejde. Dette varsles så vidt muligt på vores hjemmeside.
Hjælp
Alle henvendelser om PVSonline kan rettes til kundeservice.