Europa-Kommissionen, EUIPO (European Union Intellectual Property Office) og nationale IP-myndigheder står bag SMV-fonden, som er en tilskudsordning, der har til formål at hjælpe små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med at beskytte deres idéer med patenter, varemærker og design.
Fonden har et budget på ca. 22 mio. EUR i 2025. Du kan ansøge om tilskud fra den 3. februar 2025 og til midlerne er fordelt. Du skal være opmærksom på, at midlerne fordeles efter først-til-mølle princippet.